Altan med glas

Elegant glasaltan – perfekt til det moderne byggeri

Ønsker du et alternativ til den klassiske stålaltan, kan du overveje en altan med glas. 

En altan i glas er mere moderne og synes ofte lettere, hvilket skaber et flot, elegant udtryk til en bygning.

Glasaltanen giver endvidere fuldt udbytte af udsigten, fordi øjet ikke generes af gelænderets balustre.


Bor du i et moderne etagebyggeri og drømmer om en elegant udbygning af lejligheden, kan en altan med glas være den rette løsning – og dette gælder, uanset om der er tale om en enkelt lejlighed eller nye altaner til en hel boligforening. 


Er du på udkig efter et stilrent look, kan man med fordel se nærmere på de elegante udbygninger i glas, der klæder særligt det moderne boligbyggeri. 


Lad dig ikke skræmme af materialet; glasset giver måske mindre privatliv på altanen, men sikrer dig samtidig en vidunderlig udsigt. Glasaltanen er nemlig ikke udstyret med tremmelignende balustre som på stålaltaner – og altanen kan designes i klart eller matteret glas alt efter dine ønsker.



Vedligehold af altan med glas 

Glas er et materiale, der kan gå i stykker. Derfor anvender Aalborg Altan kun glas, der er både hærdet og lamineret efter de gældende kvalitetsforskrifter. Der er dog nogle vedligeholdelsesmæssige overvejelser, som er værd at indregne, når man overvejer at investere i en altan i glas. Til forskel fra f.eks. altaner i galvaniseret stål, der er absolut vedligeholdelsesfrie, følger der en smule vedligehold med, når man vælger en glasaltan.


Vælger du en glasaltan, skal glasset rengøres og pudses indimellem. Det er derfor en god idé at overveje, om du har tid og overskud til at holde materialet frit for børnefingre, regnvand og andre faktorer, der kan gøre glasset beskidt.


Har du brug for en renovering eller udskiftning af din nuværende altan, kan vi også her være behjælpelige.


Kontakt Aalborg Altan i dag for et uforpligtende tilbud på en glasaltan! 

Share by: